Ungkarl Jens P. Pedersen, tjenende på Villestrup i Astrup Sogn står i 1870 opført som far til min oldefar Anton Pedersen i Dronninglund Sogn kirkebog.
Anton Pedersen, født den 10. marts 1870, hj. døbt den 3. april, i kirken 30. okt.
Moderen ugifte Maren Nielsen af Rosenby.
Jeg har ikke kunnet finde denne Jens P. Pedersen på Villestrup på dette tidspunkt. Er par stykker nogle år før og efter, men det virker meget usikkert, om det skulle være dem.
Iflg. familien skulle det være efter Jens P. Pedersen, at min oldefar og siden mange af hans efterkommere har fået vores mørke hår og brune øjne... Min oldefar Anton Pedersen var meget mørk i huden. (Se foto ovenfor på siden "Min mormors slægt")
Er du stødt på Jens P. Pedersen på Villestrup, vil jeg være meget taknemmelig for at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Søren Bøving-Andersen